Efterskoleliv

Dagsrytmen

Hverdagen på Haslev Idrætsefterskole vil typisk se sådan ud:
 
KL. 07.20:            Morgenmad 
KL. 08.00:            Undervisning
KL. 09.45:            Morgensang
KL. 10.00:            Forfriskning
KL. 10.20:            Undervisning
KL. 12.10:            Middag
KL. 13.35:            Undervisning
KL. 15.15:            Pause
KL. 15.40:            Undervisning
KL. 17.30:            Aftensmad
KL. 18.30:            Lektietime
KL. 19.30:            Fritidsaktiviteter
KL. 21.30:            Forfriskning
KL. 21.50:            Rengøring
KL. 23.00:            RO
 
Dagsrytmen brydes med jævne mellemrum af emne- og
projektdage, temauger og ski-lejrskole. 
Også foredrag, idrætsarrangementer og udflugter vil præge efterskoleopholdet, 
så det bliver anderledes at gå i skole.
 
 
Morgensang
 
 
Et fast punkt er den daglige samling, hvor alle mødes i 
fordragssalen. Her synges salmer og sange, og aktuelle 
livsspørgsmål behandles ud fra det kristne menneskesyn.
 
 
Hjemgruppen
 
 
Fra årets begyndelse bliver du medlem af en hjemgruppe med 10 elever 
samt en hjemgruppelærer.
På det ugentlige møde taler vi om emner, som du eller gruppen ønsker drøftet. 
Desuden hygger vi, arrangerer aktiviteter og fordeler det praktiske arbejde, 
som hjemgruppen er ansvarlig for.
 
 
 
Praktisk arbejde
 
Sammen med din hjemgruppe er du ansvarlig for rengøringen på et fællesområde 
samt opvasken ca. hver anden uge.
Desuden er du med i køkkenet eller pedelmedhjælper en uge i løbet af skoleåret. 
Dit værelse er du selv ansvarlig for, og vi forventer, at det altid er pænt og ordentligt.

 

Kosten

Kosten på skolen tilrettelægges, så den tilgodeser idrætsaktive, unge menneskers energi- 
og næringsbehov. 
Skolen ønsker derfor at give eleverne sunde kostvaner, ressource bevidsthed 
og medansvar for egen sundhed.
 
Vi lægger vægt på, at maden smager godt og har et spændende udseende. 
Der anvendes friske og mindst muligt forarbejdede råvarer, hvoraf en del er økologiske. 
 
Vi ønsker, at måltiderne foregår i en god atmosfære, 
der kan være med til at styrke fællesskaber blandt elever og medarbejdere.
 
Der er mulighed for at få lægeordineret diæt og vegetarkost.
 
 
Fritiden
 
 
Ikke mindst i fritiden har du mulighed for at bruge de faciliteter, vi har:
boldhallen, springhallen, spejlsalen, styrkerummet, bordtennis, billard, 
faglokalerne (herunder sy og design, kreativt værksted, musik 
og computerlokale), tv-stuerne og de hyggelige dagligstuer.
Skolens lærere tager også initiativer i fritiden, men ansvaret for en
positiv anvendelse af din fritid er først og 
			fremmest DIT!
 

Bregentvedvej 10, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 20 50 - Fax 56 31 20 17, E-mail: adm@his-haslev.dk