Tidligere elever om fodboldlinjen:

"Personligt udviklede jeg mig i denne periode som fodboldspiller, fordi jeg fik en masse selvtillid, så jeg turde mere på banen."

William Kvist, Stuttgart og A-landsholdsspiller. Elev på HIS 00/01



 

Tidligere elever siger

 

At være fodboldelev på HIS

Af Cecilie A. Sørensen årgang 2009/2010 ( U18 Elite øst i Birkerød IF)

At blive fodboldelev på Haslev Idrætsefterskole, er det bedste valg, jeg nogensinde har truffet. Jeg startede året en smule skeptisk for hvordan niveauet og intensiteten ville være, blandt andet om niveauet ville være meget højere eller lavere end, hvad jeg havde været vant til at spille på. Det skulle hurtigt vise sig ikke at blive noget problem. Trænerne tog godt imod alle spillere, der hver især blev udfordret på deres niveau.

Personligt udviklede jeg mig meget det år jeg gik på Haslev Idrætsefterskole. Selvfølgelig udviklede jeg mig rent fodboldmæssigt, men det bedste jeg fik med fra fodboldtræningen var, at min selvtillid var steget gevaldigt. Jeg kom på skolen som en meget usikker spiller, og er taget derfra med nogle kæmpe oplevelser i bagagen , der har gjort, at jeg tør vise mig frem, specielt på fodboldbanen, hvor jeg har fået mod på at spille mit spil, og gøre mig synlig i kampen. Var der en ting jeg kunne lave om på ville det være, at nyde hvert sekund endnu mere end jeg gjorde, for det har været det bedste år nogensinde, som har udviklet mig ekstremt meget, bl.a. på fodboldbanen.

cecilie a sørensen.jpg

Af Thomas Raun, årgang 2000/2001 (Landskrona IF)

"Frem for alt blev jeg overrasket over det høje niveau i både træning og hos de andre spillere på fodboldlinjen. HIS er et godt sted at få prøvet sine fodboldevner af."

Thomas Raun.jpg

Af Rasmus Mathiesen, årgang 2004/2005 (Næstved BK)

"Trænerne på skolen har rigtig højt niveau. De er fagligt dygtige og gode til at udvikle den enkelte spiller på en måde, så man samtidig har det sjovt."

Rasmus Mathiesen.jpg

Af William Kvist, årgang 2000/2001 (Stuttgart og A-landsholdet)

Årets danske fodboldspiller 2010

"Træningen havde altid god energi, alle arbejdede 100 % til træning. Personligt udviklede jeg mig i denne periode som fodboldspiller, fordi jeg fik en masse selvtillid, så jeg turde mere på banen."

William Kvist.jpg