Gymnastiklinjen er noget helt specielt
"Gymnastiklinjen på HIS er noget helt specielt. Man får
mulighed for at udvikle sig både spring- og rytmemæssigt og
samtidig får man en masse nye venner med de samme ambitioner og mål
som én selv. Opvisningerne og konkurrencerne er med til at gøre
tiden på HIS endnu mere fantastisk."
Cecilie Kondrup Karlsson, elev 2009/10
Opdatering af gymnastiklinjen januar 2012
Af elev Helena Tofdal Holst
Januar måned startede ud med en masse hård træning, der har
kostet blåmærker og ømhed i hele kroppen. Lige nu står hver træning
på udvikling i både vores spring og rytme, da det er ved at være
tid til de første opvisninger og DM. Lige nu arbejder vi
udelukkende mest på at gøre vores konkurrenceserie perfekt. Vores
springtræning er også i gang med en markant udvikling, da kravene
nu er blevet forhøjet en del - flikflaks, kraftsalto og ikke mindst
saltoskrue. Man kan mærke, hvordan hele holdet har udviklet et
bedre bånd, og jeg ser frem til en masse hyggelige ture i bussen ud
til de kommende opvisninger.