Gymnastiklinjen er noget helt specielt

"Gymnastiklinjen på HIS er noget helt specielt. Man får mulighed for at udvikle sig både spring- og rytmemæssigt og samtidig får man en masse nye venner med de samme ambitioner og mål som én selv. Opvisningerne og konkurrencerne er med til at gøre tiden på HIS endnu mere fantastisk."

Cecilie Kondrup Karlsson, elev 2009/10


 
11-10-03gym5.jpg

Undervisningen

 

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte gymnasts niveau, både rytmisk og springmæssigt. Alle skal lave både rytme og spring.

Springtræning 

Springtræningen har det mål at gøre dig teknisk og styrkemæssigt bedre og mere sikker.  

 

Rytmetræning

Rytmetræningen udvikler og styrker din teknik og dit kropslige udtryk. Du trænes i at få kontrol over dine muskler, led og bevægelser. Vi arbejder med grundgymnastik, musikforståelse og fortolkning, improvisation, håndredskaber og henter inspiration fra bla. dansens og streetkunstens verden. 

 

Faciliteter 

Vi træner i 2 lokaler,  springhallen og spejlsalen. I springhallen har  vi bla. springgrav, fiberbane, airtrack plus, flik-bungy, KG-bræt og trampoliner. Spejlsalen har naturligvis spejlvæg, og her foregår rytmetræningen. Derudover træner vi af og til Haslevhallen.

 

Trænerkursus 1

På gymnastiklinien bliver du gennem året undervist i DGF's trænerkursus 1 (alle moduler) der blandt andet indeholder:

  • Anatomi/fysiologi
  • Pædagogik og undervisningslære
  • Modtagning og springmetodik
  • Træningsteori og
  • Musikteori

Undervisningen veksler mellem praksis og teori med hovedvægt på det praktiske. Du skal bla. lære at lave et opvarmningsprogram, rytmiske sammensætninger samt korrekt modtagning. Du øver dig på dine holdkammerater samt hold fra lokalområdet.