Det bedste år i mit liv
"Hele skolen var med til at udvikle mig som menneske. Den
har været med til at åbne mine øjne for nye tankegange og
holdninger."
Jakob Green Jensen, tidligere elev
Tidligere elever siger
|
Jakob Green Jensen,
Team Tvis Holstebro, tidl. AG
København, A-Landsholdet
I løbet af mit år på Haslev Idrætsefterskole udviklede jeg mig
meget inden for håndbold. Antallet af spillere på håndboldlinjen
skabte gode muligheder for at der er rigelig tid til den enkelte
spiller og derigennem udviklede jeg mig. Samtidig er trænerne på
håndboldlinjen særdeles dygtige og kvalificerede, så undervisningen
i håndbold var en vigtig del af min håndboldopdragelse. Derudover
var hele skolen med til at udvikle mig som menneske. Det har været
med til at åbne mine øjne for nye tankegange og holdninger.
HIS står derfor stadig i min erindring som en super oplevelse, hvor
både min bror og søster efterfølgende har gået.
|
 |
|
Jannick Lenthe,
HC Nordsjælland, U19 Landsholdet
Jeg husker mit år på Haslev Idrætsefterskole som et år spækket
med gode oplevelser, især på håndboldsiden, hvor jeg udviklede mig
meget. Dette har blandt andet været med til gøre mig til den
spiller jeg er i dag. Sammenholdet på håndboldlinjen var virkelig
godt på kryds og tværs af kunnen og køn. Der var mulighed for at
udvikle sig uanset dit niveau med de yderst kompetente og dygtige
trænere. HIS er en idrætsefterskole, som virkelig giver dig chancen
for at "flytte dig" som menneske, men især også som
håndboldspiller. Dette gør, at jeg vil huske mit år på HIS, som et
af de bedste, med mange gode sportslige og menneskelige
oplevelser.
|
 |
|
Fie Rasmussen,
Tidl. Slagelse FH, Slagelse Dream Teams talenttrup og
CL-spiller
Da jeg startede på HIS var jeg meget spændt på, hvordan dette
håndboldår ville blive. Vi var en flok spillere med talent, men
vores trænere fik meget ud af os. Tænker jeg tilbage på
håndboldlinjen på HIS, har jeg kun gode minder derfra. Vores
trænere formåede at få et hold til at spille godt sammen, og det
endte med at vi vandt 3 mesterskaber det år! Ud over det, var vores
sammenhold på håndboldlinjen - drenge og piger - godt. Både vores
ture og den daglige træning var sjov. Mit indtryk er, at trænerne
fik alle spillere til at udvikle sig til et højere niveau.
Håndboldlinjen og året på HIS tænker jeg kun tilbage på med
glæde!
|
 |