Temadage og -uger.

 I løbet af skoleåret brydes den almindelige undervisning af forskellige temadage og –uger.

I september ligger 3 idrætstemadage som vi bruger udelukkende på at beskæftige os med idræt. Vi har tidligere afholdt vores egen olympiade, lavet rollespil om professionel idræt og været på overlevelsestur. Vi vil naturligvis ikke røbe hvilke strabadser du kommer ud for, men vi kan love at det bliver en udfordring både fysisk og psykisk.

I december afholder vi vores multi-uge. Her er alle elever sammen om at lave en stor teaterforestilling, film, eller lignende som vises for forældre og andre skoler. I denne uge må man finde sin indre skuespiller, danser, lydmand, computertekniker, musiker eller sanger frem, for vi har brug for dem alle hvis showet skal lykkes.

 I marts står den på holdningsdage. Her arbejder vi i dybden med et tema, som man i dagligdagen ikke altid har tid til at se nærmere på. Det kunne f.eks. være et tema som ”fordomme”, som bliver belyst på forskellige måder. Under holdningsdagene finder man måske frem til sin egen holdning – på den fede måde.

 I den søde juletid tager vi en enkelt dag ud af kalenderen til at julehygge. Skolen skal pyntes, vi bager, synger, leger og hygger det bedste vi har lært. 

Læs også om ski lejrskolen under undervisning.

 

 

 

Projektuge.

 I januar afholder vi projektuge på HIS. Den almindelige undervisning er aflyst til fordel for projektskrivning – også kendt som OSO (obligatorisk selvvalgt opgave)

Projektet skal tage udgangspunkt i dit valg af brobygning og din uddannelsesplan. Dvs. at går du med en drøm om at skulle på enten HHX eller STX, så skal din opgave handle om disse to ungdomsuddannelser.

Produktet er en skriftlig aflevering, som du vil få både en karakter og en udtalelse for.

 

 

Bregentvedvej 10, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 20 50 - Fax 56 31 20 17, E-mail: adm@his-haslev.dk