Det bedste år

Lærernes faglige og sociale kompetencer samt deres enorme drive gør det til en kæmpe oplevelse at gå på HIS. Det har været det bedste år - et år jeg tænker tilbage på med glæde og tilfredshed. "

Sarah Stendorf Meier, elev 2007/08


 

Fællesidræt

Hver fredag har hele skolen en blok idræt på samme tid og enten sammen eller i mindre hold skal der prøves kræfter med alle mulige former for idræt.

I løbet af året skal du sammen med de 119 andre elever  være med til lære flere gymnastikserier, som skal vises til forårets gymnastikopvisnger bl.a lokalopvisningen i Haslevhallen, Efterskolernes gymnastikgalla i Slagelse og når Haslev Idrætsefterskole holder Majstævne.

I fællesidræt har vi også Haslev Svømmehal til rådighed og her bliver der prøvet kræfter med bl.a. vandaerobic, butterfly, distancesvømning og udspring

Aerobics, flag-football, rugby og basketball -  er også nogle få af de ting du kan få mulighed for at prøve i fællesidræt. Du får også mulighed for at afprøve de andre idrætslinjer og kaste dig ud i fx flik flak og springserv, selv om du er fodboldelev.

I det hele taget er fællesidræt en god, sund og sjov blanding af al det idræt du ikke har valgt som din linjeidræt.